...tilbage
Onsdag den 3. september 2003 :
Vi havde pakket det meste i går, så da kl. var ca. 9.30 fik vi betalt og sagt farvel til Lene og Clavs, som vi havde haft nogle rigtig dejlig timer sammen med. Vi håber, at vi kan holde kontakten ved lige og glæder os til at følge jer på turen…..fortsat god rejse og pas godt på jer selv!
Nå, men vi skulle videre syd på langs kystvejen. Det hele startede meget smukt langs vandet. Efter hånden blev landskabet mere og mere "bakket" og vejene smallere og smallere. Vi havde besluttet os for at se Portofino - en lille halvø 20-30 km. øst for Génova. Først skulle vi dog gennem Génova, som strækker sig over 30 km. langs kysten!! Her var også langt flere scootere end cykler! Nå, men vi nåede frem til byen lige før Portofino - nemlig S. Margherita. En by med en stor lystbådehavn……og et par fede biler (men hvor er alle de smukke italienske mænd?!!). Efter at have konstateret, at biler over 2 meter ikke kan komme gennem tunnelen til Portofino, indtog vi med stor ærgrelse vores frokost. Det hjalp dog lidt, at vi kunne indtage den ved siden af Columbus…..eller i hvert fald en statue af ham. Og så fik vi samtidig lidt historie undervisning.
Nå, men så bestemte vi os for at tage kystvejen til et område, der kalde Cinque Terre. Her skulle ligge 5 meget maleriske byer, der klynger sig fast til de meget stejle klipper. Se det blev noget af en opgave at komme der til. Først blev vi ledt af en omvej pga vejarbejde…..at vi har begge sidespejle intakt endnu fatter jeg ikke!…….det havde vi ikke haft, hvis jeg havde siddet bag ratte! Bitte små stejle og smalle gader. Nå, men med al lakken intakt "fandt vi tilbage" til vejen. Vi drejede så af mod en by "på vejen", men kom kun 20 m. ind af vejen for at opdage, at køretøjer over 3 m. ikke kunne komme den vej. Vi vendte camperen og "fandt nye veje". Endelig fandt vi en sidenvej ned mod området. Den nuppede vi……hvilket jeg, efter få 100 meter, ønskede vi aldrig havde gjort!! Vejen var de fleste steder så smal, at det kun var muligt at køre et køretøj af gangen!! Heldigvis mødte vi kun 2 hjulede køretøjer på den 5 km. lange smalle veje. Endelig var vi nede i den by, der skulle "føre os videre" til Cinque Terre…….troede vi. Først forsøgte vi at komme den ene vej ud af byen……blot for at ende ved indgangen til en tunnel, hvor campingvogne og autocampere ikke havde adgang. Havde den nu været 2 sporet kan det godt være vi havde forsøgt, men nej, der var kun et spor gennem tunlen. Det vil sige vi havde ingen mulighed for at vende, hvis vi var "for høje". Nå, men der måtte jo nok være en anden vej. Så vi vendte om og tog den anden vej ud af byen. Her kom vi (igen) til at holde ved en lysregulering, hvor der stod "noget om 2 min.'s grønt lys og 18 min.'s rødt lys". Det måtte vi lige se lidt nærmere på. Her viste det sig igen, at der kun var en et-sporet tunnel frem, som åbenbart var så lang, at det var nødvendig med rødt lys i 18 min. for at kunne nå frem! Nå, men vi slukkede motoren…..indtil vi ude i horisonten øjnede et skilt mere. Her stod ingen køretøjer over 3 meter!!!! Nu følte vi os efterhånden "spærret inde". Og ganske rigtig - efter en snak med et par italienske knægte -
viste det sig, at den eneste vej "ud" - for "store biler" som vores - var den 5 km. lange og smalle vej vi var kommet af!!! Så vi måtte tage hele turen tilbage med tungen lige i munden….Py-ha…..måske er det godt nok, at farmand er "bidt af en gal bil", prøver køreevnerne af i glat føre og har kørt "alt hvad han kommer i nærheden af". Jeg var aldrig kommet derfra igen…..men selvfølgelig…..jeg var heller aldrig kommet derned!!!
Nå, men efter at farmands mioser "gjorde vrøvl" og hovedpinen var ved at tage livet af ham (selvfølgelig ikke pga "den smule vej"….nej, det var nærmere pga træthed og vejret!!!!), blev vi enige om "at gemme" Cinque Terre til engang vi kommer i personbil!!! Så vi tog på motorvej. Nu nærmede klokken sig aftensmad, men vi havde heldigvis lidt i køleskabet. Efter en velfortjent sandwich, begyndte jagten på en campingplads. Om campingpladserne og deres beliggenhed bliver ringer jo længere ned vi kommer i Italien eller om vores krav stiger, skal jeg lade være usagt. Men først klokken 20.00 fandt vi en campingplads. Efter lidt nærmere inspektion, blev vi enige om, at der ikke var grund til at pakke ud……for her blev vi kun til i morgen!!
