...tilbage
Lørdag den 6. september 2003 :
Lørdag=Fridag - sove længe, hygge sig med morgenmaden og slappe af………hvorfor var der så stille???? Nå, jo alle 3 børn var gået på legepladsen! Vi fik en HEL time for os selv. Det var helt dejlig at kunne føre en samtale uden at blive afbrudt en eneste gang!
Da vi så børnene igen, var der høj solskin, så strandsagerne blev pakket efter frokosten. Vandet var stadig dejligt lunt at bade i, men vi kunne godt mærke at temperaturen var faldet. Nu kunne vi ligge i solen i timer i træk uden at skulle dyppes for at kunne holde det ud. Børnene nød den store sandstrand og der blev bygget, gravet og "begravet". Vi sluttede dagen af med grillede kartofler og grill-spyd - uhmmm. Men vi blev ret hurtigt mindet om, at i går var det jo fredag og børnene fik jo ikke noget fredagsslik!!! Så en video blev fundet frem (med danske undertekster, som Mikkel læste højt for sine søstre under hele filmen!) og slikskålen fyldt. Mens børnene så video, "bankede" mutter, fatter i ordkryds!