...tilbage

Lørdag den 20. september 2003 :

JU-BI i morgen kommer farfar og farmor. Børnene havde det nærmest, som om de ventede på juleaften! Selv vores naboer, Børge og Birgitte er spændte på at se farfar og farmor. For så meget der er blevet snakket om dem, ja så må det virkelig være nogle dejlige mennesker!
Vejret blev bare bedre og bedre!! Så børnene og farmand flygtede over til poolen, da mutter endnu engang fandt gulvspanden frem. Børnene drog afsted med deres "nye" dykkermaske. Den blev prøvet af og fundet til UG.
Py-ha det er virkeligt blevet rigtig varmt igen, men vi ligger godt i skygge, så det tager den værste hede. Vi er noget spænt på, hvor varmt det bliver, når vi flytter plads. Det gør vi i morgen. Så flytter vi over på en plads, lige ved siden af den hytte hvor farfar og farmor skel bo. Her er der ikke ret mange træer……..men så må vi jo tage en dukkert i pølen!
Efter en hårdt arbejdende dag for mutter (og efter et fald ned af vores trappe, hvor min stortå gjorde vrøvl over at blive bukket ind under foden med min "lille" vægt oven på) tog farmand sig af madlavningen - vist nok 2. gang på 3 mdr.!! Han var pavestolt over sin "toscanske kødsovs med penne a la dente! - og mutter nød at sætte sig til maden uden at have haft "fingerne i den".
Efter maden bød vi naboerne Bent, Birte, Børge og Birgitte på et glas vin, så vi nød den sydlanske aften i godt dansk selskab. Børge medbragte en næsten fuld flaske vodka, som blev næsten tom inden han gik! Den aften sov farmand inden han nåede puden!

Morgenhygge