...tilbage
Lørdag den 27. september 2003 :
Da vi vågnede, var det hundekoldt! Det var lige før, vi troede, at vi var tilbage i Danmark!
Det så ud til at blive en dag med "blandet" vejr. Derfor besluttede vi os for at tage en tur til Pisa.
Da billetterne var købt, viste det sig, at Rikke ikke måtte komme med op (min. 8 år) og at der gik 3 timer, før vi kunne komme op i tårnet. Så dem skulle vi se om vi kunne fordrive med et eller andet.
Børnene havde fået "lommepenge" af farfar og farmor og de "brændte" lommen. Det er dejligt at opleve, så glade børnene bliver, når de får noget nyt. De har fået et helt andet forhold til at få gaver, efter at "pengene ikke sidder så løs" på far og mor. Mikkel vidste præcis, hvad han ville have. Sidst vi var i Pisa, havde han set kasketter med Ferrari-mærket på. Sådan én måtte han eje. Men det skulle vise sig, at det var lettere sagt end gjort. Vi startede i den ene ende af gaden med boder (og den er Mega-lang) og var inde i samtlige boder for at høre, om de mon ikke havde en Ferrari-kasket. Hver gang var svaret: "Finito". På vej op af gaden fandt pigerne heldigvis "lige det de gerne vil have" - T-shirts med katte og Pisa-tårnet, men vi havde endnu ikke fundet kasketten. Da vi var næsten ved enden af gaden, smilede "lykkens gramfilimus" dog til os. Ju-biiiii, der lå den!!! Det var en "pave-stolt" Mikkel, der drog gennem gaderne med Ferrari-kasketten på hovedet!
Vi udfyldte ventetiden med frokost i "camperen" og en slentretur gennem gaderne. Endelig oprandt tiden, hvor vi kunne komme op i tårnet (Rikke og farmand nød roen i camperen). Farmor havde studeret den udleverede folder om tårnet. Der stod både "noget om at få forstyrrelser i balancenerven, at børn mellem 8-12 skulle holde voksne i hånden, at man ikke måtte medbringe tasker og andre løse genstande o.m.a. Så hun var lige ved at sælge sin billet igen for højeste bud! Og Heidi………ja, hun var hunderæd for at tårnet skulle vælte, efter at farmand, aftenen forinden, havde fortalt dem "skræk-historier" om, hvad de skule gør , hvis nu tårnet skulle vælte! (Det er ikke den stor pædagog, der er gået tabt i farmand!). Så efterhånden som vi kom op, "faldet den ene efter den anden fra". Det lykkedes dog Mikkel og mutter at nå toppen. Herfra var der en meget smuk udsigt - så vi tog en masse billeder. Så kunne de andre jo se, hvad det var, de var gået glip af! Heidi åndede lettet op, da hun nåede jorden i live og farmor mente nu, at de havde overdrevet "turen" i folderen. Så vi kan varmt anbefale en tur i tårnet, for alle der må (over 8 år). Man skal dog lige gøre op med sig selv, om man vil ofre 15 euro (små 120 kr.) pr. næse (også børn) for at "gå lidt skævt", kunne nyde udsigten og sige: "Jeg har været i "Det Skæve Tårn" i Pisa".
På vejen tilbage til "camperen" fik vi "pruttet" lidt om prisen på en lækker taske, som farmor havde forelsket sig i. De har rigtig mange lækre skindtasker og -punge i mange af boderne - og så er de væsentlig billigere end i Danmark.
